Vælg en side
sdc2

Vi lever i en tid hvor den teknologiske kultur er i evigt udvikling, og hvor flere og flere arbejdsopgaver foregår på et kontor ved hjælp af en computer. Med sådan en kultur og udvikling er elektronisk hardware blevet en større og større del af hverdagen, og tastatur og mus er efterhånden to af vores vigtigste arbejdsværktøjer.

Det er derfor værd at overveje et ergonomisk tastatur for ens komfort og fysiske helbreds skyld. Hovedidéen bag ergonomiske tastaturer er nemlig, at de er designet, så arbejdet med tastaturet skal være så behageligt som muligt og mindske risici for eventuelle fysiske skader.

Her får du vores guide til det rette valg.

 

Et ergonomisk tastatur som arbejdsredskab

Hvad end man er den evigt beskæftigede arbejdsnarkoman, eller om man møder på en ganske normal arbejdsdag fra 8-16 på kontoret, så er de tekniske redskaber en stor del af vores arbejdsdag, og mange af os har hænderne på tastaturet hele tiden.

Med tastaturet som så vigtigt et arbejdsredskab, så er det vigtigt, at man har det bedst mulige udstyr. Bruger man tastatur som værktøj til dagligt, bør man derfor overveje et ergonomisk tastatur. Først og fremmest er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilke forskellige egenskaber et ergonomisk tastatur har, samt hvilke fordele og ulemper de forskellige mærker har.

Herunder finder du en punktlig guide, der skal gøre dig klogere på ergonomiske tastaturer, herunder hvilke tastaturer der er populære i 2018, samt hvilke fordele og ulemper de forskellige tastaturer har hver især.

 

Hvad er et ergonomisk tastatur?

Ergonomiske tastaturer eller keyboards er designet til folk, der til dagligt beskæftiger sig med længere brug af tastatur. Ved almindelige tastaturer ligger designets primære fokus på udseendet, der skal sørge for, at tastaturet er lækkert at se på, så det passer godt sammen udseendemæssigt med de andre hardware-dele som mus og skærm, så det bidrager til kontorets generelle udstråling.

Ergonomiske keyboards adskiller sig fra dette ved, at det primære fokus ligger på tastaturets form og opbygning samt placeringen af de forskellige taster. Dette er tænkt til dem, der ofte bruger tastatur og i længere tid.

Dette kan for eksempel være formen og kurverne på tastaturet, der skal sørge for, at ens håndled og arme ligger så behageligt som muligt. En anden ting kan være måden, tasterne er placeret og struktureret på, så ens hænder hele tiden har en behagelig position, imens man arbejder med det ergonomiske tastatur.

 

Test af ergonomiske tastaturer

Ergonomiske tastaturer bliver udviklet ved, at forskere arbejder sammen med de forskellige producenter. Disse forskellige samarbejder stræber efter at udvikle de perfekte tastaturer ved at benytte testpersoner og finde frem til, hvilke former og kurver et tastatur bør have, for at de er mest behagelige at arbejde med og samtidigt mindsker risici for slid på for eksempel håndled.

Der er mange forskellige udbydere af ergonomiske tastaturer, og derfor kan det være svært at vide, hvilket et man skal vælge. Der findes mange undersøgelser og tests af ergonomiske tastaturer, der har fundet frem til forskellige bud på, hvilke tastaturer der er bedst. Disse tests er blandt andet baseret på komforten, mulighederne for tilslutning, mobilitet, levetid og meget mere.

Herunder kan du finde en gennemgang af fem ergonomiske tastaturer, der har vist sig at være blandt de mest populære i 2018 baseret på forskellige undersøgelser.

 

5 populære ergonomiske tastaturer

1. Microsoft Sculpt

Det mest populære ergonomiske tastatur i øjeblikket er dette populære split-keyboard fra Microsoft. Samtidig med at det har et nyt og moderne design, så lever det rigtigt godt op til forskellige helbredsfordele.

Grunden til dette er, at tastaturet er udstyret med et ekstra stort underlag til ens håndled. Dette er vigtigt, da mange tastaturer tvinger en til at holde håndleddene løftet over bordet, imens man skriver. Det slipper man for her, og derudover er designet lavet således, at ens hænder placeres i en V-form, hvilket betyder rigtig meget for komforten. Der følger desuden et stativ med, der gør det muligt at hæve og sænke håndledsunderlaget, så komforten forbedres yderligere.

Fordele

  • Komfortabelt håndledsunderlag med hæve/sænke funktion.
  • Vinklet, komfortabelt design, der placerer hænderne i en V-form
  • Separat numerisk pad-sæt
  • Trådløs tilslutning med USB-stik
  • Både kompatibelt med Windows og Mac

Ulemper

  • Små funktionstaster
  • Kræver tilvænning

 

Pris: Ca. 1000kr

Find forhandler her

 

2. Logitech K350

Dette tastatur er struktureret efter det mere klassiske tastatur, men med dets kurvede og organiske former bidrager det en god og komfortabel arbejdsproces. Fordi det har et mere traditionelt design og med samme størrelse taster hele vejen over, er det nemt og hurtigt at vænne sig til. Det har også trådløs tilslutning og en meget lang batterilevetid på hele 3 år. For dem der kan lide at leje med deres egne unikke genveje, så har tastaturet mange taster, der kan indstilles, som man ønsker.

Fordele

  • Komfortabelt design med organiske kurver
  • Underlag til håndfladen med affjedring
  • Nemt at vænne sig til
  • 3-årig lang batterilevetid
  • Justerbar højde
  • Brugerdefinerede knapper

Ulemper

  • Begrænsede brugerdefineringsmuligheder på Mac

 

Pris: Ca. 500kr

Find forhandler her

 

3. Razer Ornata Chroma

Et ergonomisk tastatur er også en god overvejelse, hvis man spiller meget computer i sin fritid, eller hvis man er mere professionel gamer. Derfor er dette tastatur et godt valg til gamere. Tastaturet har en blød og affjedret pude til håndled- og flader, så det, lige som de to forrige, er komfortabelt at bruge over lang tid. Det har et mere mekanisk og kantet design, og er desuden udstyret med LED-lys under tasterne, der tager dig med ind i gaming-oplevelsen – så der er ikke gået på kompromis med et fedt gamer-design. Dette tastatur har også mulighed for brugerdefinerede knapindstillinger.

Fordele

  • Blød og affjedret håndledspude
  • Brugerdefinerede knapper
  • Traditionel struktur, der er nem at vænne sig til
  • Både kompatibelt med Windows og Mac

Ulemper

  • Ikke trådløst
  • Høje kliklyde
  • Ingen jackstik-indgang

 

Pris: Ca. 800kr

Find forhandler her

 

4. Razer BlackWidow Chroma V2

Dette er endnu et gaming-tastatur med ergonomiske egenskaber. Til forskel fra det førnævnte, så er dette et fuldt mekanisk tastatur. Dette tastatur kommer også med et blødt håndledsunderlag og mulighed for brugerdefinerede knapindstillinger. Som en forskel fra det ovenstående tastatur har dette mulighed for tilslutning af lyd med jackstik og USB. Til gengæld er LED-lyset ikke lige så kraftigt i dette, og prisen er en smule højere.

Fordele

  • Blød og affjedret håndledspude
  • Brugerdefinerede knapper
  • Traditionel struktur
  • Tilslutning af lydhardware
  • Både kompatibelt med Windows og Mac

Ulemper

  • Ikke trådløst
  • Lidt høje kliklyde

 

Pris: Ca. 1400kr

Find forhandler her

 

5. Kinesis Freestyle 2

Dette ergonomiske tastatur har et blødt håndledsunderlag, der kan klipses af og på. Tastaturet er designet efter traditionelle tastaturer med samme størrelse knapper, så det er nemt at vænne sig til. Det skiller sig ud fra de forrige tastaturer ved, at det kan deles på midten, så man kan placere det lige præcis efter, hvad der er mest behageligt for ens håndled. Samtidig gør denne opdelingsmulighed tastaturet nemt at transportere, da det nemt kan foldes sammen og smides i tasken.

Fordele

  • Blødt håndledsunderlag
  • Nemt at vænne sig til
  • Mulighed for at dele i to
  • Nemt at transportere

Ulemper

  • Ikke trådløst
  • Ikke kompatibelt med Mac

 

Pris: Ca. 1200kr

Find forhandler her

 

Ergonomisk tastatur indbygget med mus

Overvejer man at anskaffe sig et ergonomisk tastatur, fordi man gerne vil gøre arbejdet mere komfortabelt, så bør man overveje en ergonomisk mus oven i købet. Det er nemlig ikke kun et forkert tastatur, der kan give dig håndledsskader – det kan en mus også. Ligesom med de ergonomiske tastaturer, er der lavet mange undersøgelser og test af mus for at gøre arbejdet med dem mere komfortabelt.

Disse mus er designet til, at man ikke kommer til at lade sit håndled svæve over musen, men med en organisk struktur, der giver en mulighed for at hvile håndleddet på musen. Desuden er en ergonomisk mus designet således, at den former sig efter håndfladen på forskellige måder, alt efter hvilken mus, man vælger.

Det er derfor en god idé at anskaffe sig en ergonomisk mus, hvis man bruger mus i længere tid til dagligt. Har man brug for et ergonomisk tastatur til ens daglige arbejde, har man højst sandsynligt lige så stor brug for en ergonomisk mus. Her er der kreative muligheder for at kombinere disse to behov. Der findes nemlig muligheder for at få et tastatur og mus i ét stykke hardware.

Der findes nemlig en række forskellige ergonomiske tastaturer med mus, hvor selve musen er en del af tastaturet. Her styrer man den med en lille trackpoint pind ligesom dem, der sidder på en PlayStation-controller. Man kan også få ergonomiske tastaturer med rullemus, hvor cursoren styres med en rullepind, der er monteret på tastaturet.

 

Ergonomiske tastaturer og mus mindsker skader og gør dit arbejde mere behageligt

Hvad end man er den hårdt arbejdende kontorassistent eller den engagerede fuldtidsgamer, så er der mange muligheder for at gøre tastatur- og musearbejdet langt mere komfortabelt. Så hvis man bruger tastatur og mus som et primært redskab i ens dagligdag, er det værd tage denne guide med i sine overvejelser, hvis man gerne vil have en mere komfortable arbejdsdag med langt færre risici for håndledsskader.