Vælg en side
sdc2

Ved du hvor meget et godt gaming tastatur betyder for den samlede spiloplevelse? Er du passioneret omkring gaming, så ved du det sikkert allerede, eller har i hvert fald en ide om det. Selvfølgelig er dette en meget individuel mening. For hvad betegner egentlig et godt gamer keyboard? Og hvad mener du det rette keyboard betyder i forhold til at skabe den bedste spiloplevelse? Disse spørgsmål vil vi hjælpe med at besvare, samtidig med vores anmeldelser af, hvad vi mener er, årets keyboards.

Som inkarnerede gamere, så mener vi at et godt gaming tastatur er meget mere end blot et skriveværktøj til computeren. For gameren, så er gamer tastaturet jo hvad Mjølner (Thors hammer) er for Thor. Nemlig det vigtigste redskab under kampens hede. Det rette gaming tastatur giver dig muligheden for optimale og hurtige reaktioner. Dette uanset, om det handler om at eliminere den virtuelle fjende eller komme først i mål.

Det kan være ganske uoverskueligt at begive sig ud i det, som man velsagtens kan kalde en jungle, når man ønsker sig et nyt tastatur. Vi har selv været igennem de mange overvejelser før. Vi har kigget frem og tilbage på diverse webshops, læst guides og set produktvideoer. Så for at hjælpe dig med valget af det helt rigtige gaming tastatur, så vil du her i guiden finde vores top 3 for de bedste gamer keyboards her i år 2017.

Denne guide vil udelukkende indeholde mekaniske tastaturer, da man ikke kan komme udenom at denne type bare ér overlegen. I hvert fald når man ser det i et gaming perspektiv. Desuden er de 3 udvalgte tastaturer også brugt af diverse gamers på den professionelle e-sport scene.

 

Steelseries APEX M800 gaming tastatur

PLUSSER:

  • Utallige indstillingsmuligheder
  • Lækker belysning
  • Brugervenlig og yderst brugbar software

 

MINUSSER:

  • Højere pris end gennemsnittet
  • Plastic hele vejen igennem
  • En smule stort

Design

Man kan ikke komme uden om det imponerende design, som Steelseries er lykkedes utroligt godt. Det står utrolig skarpt i dens sorte profil med programmerbar belysning i alle tasterne. Hele vejen rundt, både i siden og ovenpå tastaturet er der kælet for detaljerne. Samtidig med de har formået at holde det på et niveau, så tastaturet sagtens kan passe ind på arbejdsskrivebordet. Såvel som på ens gaming-station. Hver tast er individuelt baggrundsbelyst og der er flere millioner farver at vælge imellem. Nogle vil desværre nok komme til at savne en håndledsstøtte til dette tastatur, hvilket der ikke medfølger. Det er også individuelt om man kan lide den ekstra brede space-tast på tastaturet. Vi synes dog den giver et unikt look i sammenspil med de flotte QS1-taster.

Tastaturet er gennemført med plastic hele vejen igennem, hvilket har en tildens til at få det til at virke af en ringere kvalitet end det er. Plastic “kroppen” gør, at det kan vrides lidt nemmere end andre. Så er du en lidt mere aggressiv gamer med et temperament der kan tage lidt overhånd i intense situationer, så bør du måske overveje et mere robust keyboard.

Features

Til dette keyboard kan du installere Steelseries’ software program, som er et af de bedste på markedet ift. programmering og opsætning af profiler på bl.a. deres tastaturer. Enhver tast på dette keyboard kan programmeres til en funktion, hvilket du let gør i den førnævnte brugervenlige software. I venstre side har du desuden 6 dedikerede macrokeys, hvortil du selv bestemmer en funktion også. Hvilket for de fleste gamere er tilpas, da mere end 6 stk. hurtigt kan blive uoverskueligt og fylde meget på keyboardet. Du vil også kunne benytte dig af de to tilgængelige USB-porte i tastaturen, hvilket kun er et plus.

Performance

Steelseries APEX M800 tastaturet skiller sig ud fra andre mekaniske tastaturer pga. brugen af dets egne QS1 taster. Disse er designet til at være mere støjsvage og hurtigere end fx de også populære Cherry-taster, som kan være noget mere larmende og klodsede. Desuden er de kun ca. halvt så høje som de fleste Cherry-tasterne og har en noget kortere vandretid. Dette kan være en fordel eller ulempe. In-game vil du kunne opleve en hurtigere aktivering af tasterne, som klart kan være en fordel i mange situationer. Derimod kan det være en ulempe når du bruger tastaturet til almindelig skrivning. Dog vil de fleste opleve at man vænner sig til dette, men det kan tage lidt tid at tilvænne sig de let aktiverbare taster.

Tastaturet vil måske ikke direkte gøre dig til en bedre spiller, men du vil uden tvivl kunne mærke en forskel med den korte vandretid mellem tasterne og den lette aktivering når der trykkes – specielt i meget intense nærkontaktsspil, såsom FPS spil.

Skal jeg købe det?

Dette er et utroligt lækkert keyboard med de innovative QS1 taster, som virkelig bidrager til muligheden for et hurtigt tempo i spil, let konfigurerbare taster via den brugervenlige software, samt et design med lækker baggrundsbelysning, der er en fryd for enhver gamers øje. Så tillader dit budget det, så synes vi bestemt du skal overveje Steelseries’ APEX M800 – specielt, hvis du er FPS-gamer med et ønske om en forbedring af dit eget tempo i dit gameplay.

 

Logitech G710+ gaming tastatur

PLUSSER:

  • Cherry MX Brown taster (hurtig tastning)
  • Mere lydsvag ift. andre mekaniske tastaturer
  • Fint udvalg af programmerbare macros og gamertaster

MINUSSER:

  • Kun ét enkelt-farvet baggrundsbelysning
  • Infleksibelt og stift kabel
  • Uhandy håndledsstøtte

Design

Man kan ikke komme udenom, at dette keyboard ganske enkelt er et lækkert produkt. Designet er tiltrækkende for de fleste gaming-entusiaster. Et stilrent design, hovedsageligt i sort, men med lækre kontraster i form af en orange kant rundt om makro-tasterne. Desuden er der også enkelte røde-, sølv- og orangefarvede taster. Dual-zone belysningen i tastaturet gør, at man kan have baggrundslys i WASD- og piletasterne uden nødvendigvis at skulle have baggrundslyset tændt i hele tastaturet og omvendt. Bestemt endnu et plus for brugervenligheden af dette produkt – idet man også kan indstille lyset efter ens egne præferencer.

Features

Med Logitech Gaming Software kan du let installere/konfigurere macros på dette keyboard. Dette program bruges i forbindelse alle Logitechs mus og tastaturer og er lavet i form af en utrolig simpel app, som er utrolig brugervenlig. Godt placeret øverst på tastaturet finder du: 4 macro keys, hvor du hurtigt kan skifte mellem dine gamerprofiler. ”Gamertasten” som kan deaktivere Windows-tasten, så du ikke ryger ud på skrivebordet midt i et spil. To taster til at styre lyszonerne i tastaturet. De simple, men brugbare multimedie taster. Sidst men ikke mindst finder du også en mute-knap og en lækker gummibelagt volume-knap. Tastaturet byder bestemt på nogle fede features, der kan optimere brugeroplevelsen, uden det er overgjort.

Performance

Cherry MX Brown tasterne er monteret på keyboardet med en lyddæmpende ring der gør, at tasterne ikke har den sædvanlige høje ’klik-klak’ lyd, som de fleste andre mekaniske gamer tastaturer har. Dette er kun et plus i forhold til den generelle komfort. Tastaturet performer godt over-all og stort set uanset hvilke spil du er tilhænger af vil du kunne nyde godt af de mange fordele dette tastatur kommer med. Uanset om du er til strategi, FPS eller andet, så vil du kunne drage nytte af de simple og let tilgængelige macrokeys, en rar og brugervenlig baggrundsbelysning og det fede design vil klæde ethvert gamer-setup.

Skal jeg købe det?

Vi kan roligt anbefale dig dette tastatur. Prisen er en smule i den høje ende og keyboardet har en mindre komfortabel håndstøtte, men man kan stadig ikke komme uden om, at der her er tale om et kvalitetstastatur. Det er utrolig velbygget og opbygningen af design/layout og placering af taster er tæt på at være spot on for gameren, der bare lige ønsker dét ekstra under sine gaming-sessions – og her taler vi igen om det fine udvalg af macrokeys et generelt velovervejet design.

 

Razer BlackWidow Chroma gaming tastatur

PLUSSER:

  • Ekstra holdbare taster: op til 80 mio. tasteanslag
  • Lækker belysning og software
  • Programmerbare taster

MINUSSER:

  • Få features
  • Høje kliklyde kan værre irritable for nogle

Design og features

Razer Blackwidow Chroma kommer i et strømlinet og fuldendt design. Med de 16.8 mio. farvemuligheder til tasterne og et kompakt design i en slank og elegant sort krop, så står dette keyboard bare utroligt flot og klæder ethvert gaming-rig. Med denne chroma udgave har Razer formået at skabe en forbedret version af deres Blackwidow gaming tastatur, hvor farverne ikke kun gør indflydelse på looket, men også funktionerne og den samlede gaming oplevelse.

Baggrundsbelysningen i tasterne er nemlig nem at konfigurere og man bestemmer selv tasternes individuelle farve. Derved kan man fx fremhæve de vigtigste taster til de forskellige spil – deriblandt kunne man fx fremhæve W, A, S og D tasterne i en kontrastfarve, som for det meste er de mest brugte. Dette gøres nemt i det simple og brugervenlige Razer Synapse software – denne app bruges til alle deres produkter og det er derfor let at konfigurere alle ens Razer produkter samlet. I venstre side af keyboardet har du også 5 dedikerede macro taster, som du også let kan indstille i denne software.

Performance

Razer er umættelige i forhold til konstant at forbedre sig og udvikle deres produkter. Derfor har de monteret deres egne Razer Mechanical Switches i dette keyboard, som de nu selv producerer. Disse såkaldte ”Razer Green Switches” er designet og produceret med et mål om at tilbyde verdens gamere mere holdbare og optimerede taster. Disse gamingtaster har en længere levetid og kan klare op til 80 millioner tasteanslag, hvor den ”normale” levetid for andre mekaniske gamingtastatures taster er ca. 50-60 millioner tasteanslag. Desuden er tasterne designet, så de beskytter keyboardet mod rester og andet snavs. Ud over at være holdbare, så har de også optimeret disse taster så de har en bedre responstid og kræver lidt mindre kraft i trykket for at aktivere dem. Dermed yder dette gamingkeyboard rigtig godt i spil og er dejlig behagelig at skrive på.

Skal jeg købe det?

Gamingtastaturet fås efterhånden til en god pris og er set til 999 kr., hvilket er en ganske fair pris for et absolut high-end gamertastatur. Kvaliteten og holdbarheden som Razer tilbyder med denne Blackwidow Chroma er bestemt pengene værd. Man kan desuden bare ikke komme uden om, at de let justerbare farver i tasterne er med til at optimere den samlede oplevelse af keyboardet og selve gamingoplevelsen. Så vægter du design, kvalitet og især holdbarhed højt, så behøves du ikke tøve med en investering i Razers Blackwidow Chroma.

Mangler du stadig et endnu mere kompakt design eller nogle lavere kliklyde, så kan du prøve at kigge på den nye version i form af Blackwidow X Chroma (bemærk: ingen dedikerede macro taster) eller Blackwidow Chroma Stealth.